Vadehavet på UNESCOs Verdensarvsliste - Verdensarvsflisen til fejringen
Til udsmykning af VERDENSARVSFLISEN valgtes den lokale kunstner Else Pia Martinsen Erz fra Skærbæk. Hun er kendt for at male trækfuglene i stemningsfyldte farver fra marsken & vadehavet. Her ses den kreative proces med udviklingen af Else Pias motiv til UNESCOs Verdensnaturarvsflise. De 5 skitser / motiver - fra Vadehavet fortæller hele den kreative proces.
Den kreative proces ved UNESCOs Verdensarvsflise i 2014.
Motiv 1. ”3 Gæs” Tre Bramgæs fuld af energi, forenet i luften over vadehavet. Symbol for de 3 lande der nu er samlet i Vadehavet som Unescos Verdensnaturarv. Det er ikke på grund af fuglene vi er udnævnt til Verdensarv.!
Motiv 2. ”Gæs ved vadehavet” Knortegæs på vaden, kystlinjen langs marsken med vadehavet i baggrunden. Gæs i luften, på jorden & liggende i solen. Det er ikke kun på grund af kystlinjen vi er udnævnt til Verdensarv.!
Motiv 3. ”Strandskader med tidevand” Tidevandet kommer til syne ved kystlinjen hvor rillerne i sandet opstår. Den stadige bevægelse på vaden ses også når fugle flokke samles og følger med vandets cyklus. Her er det strandskaderne med deres karakteristiske næsten grafiske sort hvide farver over vaden. De høres på lang afstand med deres karakteristiske skrig. Det er på grund af verdens største sammenhængende tidevandsområde vi er blevet udnævnt til Verdensnaturarv. Vi besøges hvert år af 12 millioner trækfugle og her bor en lokalbefolkning som byder de mange turister velkommen.
Motiv 4. ”Ryler på vaden” Mennesker på vaden eller på stranden nyder en solskinsdag. Skyggen breder sig over tidevandet hvor alle rillerne i sandet bliver synlige. Måske er vi heldige at se nogle Ryler på vej over vaden efter den næste bid mad. Fugle & mennesker forenes på vaden.
Motiv 5. ”VerdensNATURarv” Tre ryler som selvfølgelig kikker mod vest, symboliser de tre lande i vadehavet. Tidevandets bølger danner elegante riller på vaden. Fuglenes skygger træder tydeligt frem i solen og afspejler begge sider af udnævnelsen, alt smelter sammen i skøn forening langs kystlinjen i hele vadehavsområdet. Ved nærmere eftersyn træder Skallingen, Fanø, Mandø, Rømø, Sild og alle de tyske & hollandske øer frem langs Vadehavets kystlinje. Symbolet for den danske udnævnelse af Vadehavet til Unescos Verdensnaturarvs liste.
Tanken fra Nationalpark Vadehavet med flisen var at et dansk motiv, på en hollandsk flise, sejlet op gennem vadehavet med en 4 master tysk seglskib som symbolet på Vadehavets udnævnelse til UNESCOs Verdensarv. Fejringen fandt sted den 4. august 2014 på havnen i Esbjerg og efterfølgende er de 7 fliser sejlet videre ud i de 4 Vadehavs kommuner hvor de i dag kan ses på udvalgte steder. Fliserne er 50x50 cm, lavet i de originale blå nuancer. Et billede på vadehavets traditionsrige samhandel mellem Holland, Tyskland & Danmark.
Flisen som tilhører Esbjerg Kommune er fast udstillet på Vadehavscentret.
Historien om hvordan verdensarvs flisens motiv opstod. Skrevet af Else Pia Martinsen Erz.
Uddeling af de 5 verdensarvsfliser til de 4 Vadehavskommuners Borgmestre & Nationalpark Formanden Verdensarvsflisen Den kreative proces