Gæs. Digt af Knud Kramshøj. Inspireret af mit maleri: Gæs

Gæs 100x100 2005.

Et billede af Else Pia Martinsen Erz

Af Knud Kramshøj marts 2015

horisonten vibrerer

måske er den der slet ikke

kun en let bølgen

af vand og marsk

belyst af tidlig morgenhimmels

ubestemmelige lys

med tilbageholdt energi

i etager af hvileflugt

kommer gæssene dalende

i forskellighed

nogle

krænger i vinden

andre

strækker halsen søgende fremad og nedad

eller

strækker landingsben

stiger lidt til overblik

folder vinger og finder plads

men også

en fælles bevægelse

i mønstre af ro

formationsflyvningens

kollektive ophør

afstemt adfærd

farver og vingers

trygge signaler

en flok gæs der lander

eller er det

selve artens tilblivelse

massen af gærende uformet liv

der amøbisk deler sig

og i enkelte fjerklædte kroppe

breder vinger og

finder de bærende opvinde

folder fjer og væsen ud

og forener sig

højt oppe i længslers

formationer